Kom godt i gang med golf

 

Golf er et fascinerende spil med mere end 500 års traditioner og 34 finurlige regler.

I al sin enkelthed er golf et simpelt spil, som går ud på at slå en lille bold i hul på så få slag som muligt. Men golf er meget mere end det.

Spillet går rigtigt nok ud på at slå den lille hvide bold fra teestedet hen til et næsten lige så lille hul med færrest mulige slag. Men for mange, der dyrker golf, er det sekundært i forhold til alle de andre oplevelser, som sporten giver.

Golf er et socialt spil, hvor du kan tilbringe 4-5 timer i selskab med familie, venner eller fremmede. Samtidig beriges du med smukke naturoplevelser i skov, mark og eng. Golf er god motion, hvor du i løbet af en runde får gået ca. 8 kilometer. Golf er en sport, hvor nybegynderen kan konkurrere på lige fod med klubmesteren takket være det geniale handicapsystem. Kort sagt: golf er et spil for alle aldersgrupper og køn.

 

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med golfsporten?

I Aalborg Golf Klub har vi landsdelens bedste faciliteter. Dem vil vi gerne dele med dig.

Vi er kendt for at uddanne vores golfere rigtig godt, hvilket bl.a. betyder at du altid er velkommen i andre golfklubber. De tager ca. 3 måneder at lære at spille golf og komme igennem "uddannelsesforløbet".

Som noget nyt indfører vi i år  en "Turbouddannelse ", der specielt henvender sig til nye medlemmer,. der i en periode har spillet Pay and Play golf og derfor allerede har kendskab til spillet.

Tryk her for at logge ind på golfbox

Når du skal tilmeldes en kaninmatch, kan du enten benytte tavlen der hænger i gangen i klubhuset, eller du kan benytte vores online tilmeldingsformular.

For at tilmelde dig online, kan du finde de forskellige kaninmatcher under Vigtige datoer, hvorefter du kan tilmelde dig.

Skriv dig op som kaninmakker, så du kan få nogle runder sammen med andre fra kaninklubben. Når du skriver dig op, kan andre se, at du også er bidt af en golfkølle, og helst vil se græsset gro under en hvid golfbold i godt selskab.

Danske bank
Beierholm
SMC Biler
IKON
FIH
STOKKE Danmark
IDA SERVICE
Advice
J.A. Plastindustri A/S
Scheelsminde
Nykredit
Konica Minolta
Thorkild Kristensen
TEE JAYS
Blikas
KPF Arkitekter
Esser Skilte
Tiffany
Fremdrift